søndag den 9. december 2012

sne og duften af kanel

Desværre er lille Bertil syg, hvilket jo også hører til vinterens luner. Imens han sover formiddagslur nyder Tobias og jeg verdens bedste julepynt - sne og duften af kanel!
jødekagerne pyntes med det rette udstyr til lejligheden... skjold


det færdige resultat

motiv fanget af Tobias

Rigtigt vintervejr
 
Jødekager
Ingredienser
330 g mel
250 g smør
200 g sukker
2 æggeblommer
1 æggehvide
3 spsk. sukker
1 spsk. stødt kanel
50 g hakkede mandler
Smuldr mel og koldt smør, så det har konsistens som revet parmesan (benyt evt. en foodprocessor).
Tilsæt sukker og æggeblommer, og rør/ælt det sammen til en homogen dej uden at ælte for meget.
Rul dejen til en pølse med en diameter på ca. 5 cm.
Pak dejen ind i plastikfolie, og læg den i køleskabet i 2-3 timer eller endnu bedre i fryseren i 1 time eller mere.
Skær tynde skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Pensl skiverne med æggehvide.
Bland sukker, kanel og mandler og drys det på skiverne.
Bag kagerne ved 200 C, indtil de er let lysebrune (ca. 5 minutter). 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar